Grundslagene

En knipling laves ved at lægge et antal tråde over eller under hinanden i et bestemt system.

Der arbejdes med to forskellige flytninger og altid med to par ad gangen – altså fire pinde
Kryds:

Sno:

Der kan også forekomme sno på et enkelt par.

Halvslag: (kaldes også enkeltslag)

Et halvslag består af to trin; kryds – sno.

Som det kan ses på billederne vil de oprindelige par have byttet makkere efter slaget. Det skal de.

Lærredsslag:
Et lærredsslag består af 3 trin: kryds – sno – kryds

Helslag: (kaldes også dobbeltslag)

Helslaget består af 4 flytninger; kryds – sno – kryds – sno

Så ja, et helslag er to halvslag efter hinanden, deraf navnene enkelt/dobbeltslag , halv/helslag.
Og hvis man tæller flytningerne i slagene bliver der lavet kryds på 1 og 3, samt sno på 2 og 4.

Så halvslag, som er kryds – sno bliver 1 – 2
lærredsslag, som er kryds – sno – kryds bliver 1 – 2 – 3
og helslag, som er kryds – sno – kryds – sno bliver 1 – 2 – 3 – 4

Så man skal bare kunne tælle til fire for at kunne kniple, og det uanset hvor mange par der er på det samlede arbejde…

Hulslag:
Det sker man skal bruge den samme nål flere gange i et kniplemønster, og i den forbindelse laves ofte et hulslag.
Hulslaget laves i 4 trin: kryds – sno – sno – kryds

Der skal altid sættes en nål efter et hulslag, og den skal altid sættes indenfor begge par, altså ikke mellem som normalt!