Hvad indeholder et mønster

Alle mønstre indeholder både prikkebrev, farvelagte arbejdstegninger og de bemærkninger jeg har fundet nødvendige for at selv mindre garvede kniplere skulle have en god mulighed for at kaste sig over arbejdet. Dermed ikke sagt at alle modeller kan anbefales som begyndermønstre. Alle mønstre er med dansk tekst.

HUSK at også kniplemønstre er omfattet af reglerne for ophavsret. Læs mere her

Jeg har bevidst valgt, at lave mine mønstre på hvidt papir og i størrelse A4.
Det betyder at mønstrene kan printes på en almindelig printer og derfor kan sendes som PDF fil ved bestilling.
Ved de større modeller som f.eks. tørklæder vil det være nødvendigt at sætte flere mønsterdele sammen inden brug.
Det betyder, at du selv kan kopiere dit prikkebrev på ønsket papirfarve og kvalitet. Det giver desværre også købere mulighed for at lave pæne kopier til andre.
Jeg håber, at den aktivitet vil være i meget begrænset omfang, da jeg har valgt at prioriteret dit behov som køber højere end min egen copyright.