Butik
Velkommen i butikken.
I forbindelse med sidste uges nedbrud, har jeg fået lavet noget kludder i mit downloadsystem. Derfor kan det ske at de links der sendes med ordrebekræftelsen ikke virker som de skal.
Det beklager jeg meget, og arbejder på højtryk på at få rettet op på problemet.
Men indtil jeg kommer i mål bedes I sende en mail til kontakt@birkely-kniplinger.dk hvis I får et link der ikke virker.
Hvis mønstrene bestilles til download sendes disse automatisk ud pr mail efter afsluttet betaling. Du finder link til download i skemaet øverst på din ordrebekræftelse.
Hvis du mod forventning ikke modtager denne mail bedes du sende en mail til: kontakt@birkely-kniplinger.dk
Hvad indeholder et mønster
Alle mønstre indeholder både prikkebrev, farvelagte arbejdstegninger og de bemærkninger jeg har fundet nødvendige for at selv mindre garvede kniplere skulle have en god mulighed for at kaste sig over arbejdet. Dermed ikke sagt at alle modeller kan anbefales som begyndermønstre. Alle mønstre er med dansk tekst.
HUSK at også kniplemønstre er omfattet af reglerne for ophavsret. Læs mere her
Jeg har bevidst valgt, at lave mine mønstre på hvidt papir og i størrelse A4.
Det betyder at mønstrene kan printes på en almindelig printer og derfor kan sendes som PDF fil ved bestilling.
Ved de større modeller som f.eks. tørklæder vil det være nødvendigt at sætte flere mønsterdele sammen inden brug.
Det betyder, at du selv kan kopiere dit prikkebrev på ønsket papirfarve og kvalitet. Det giver desværre også købere mulighed for at lave pæne kopier til andre.
Jeg håber, at den aktivitet vil være i meget begrænset omfang, da jeg har valgt at prioriteret dit behov som køber højere end min egen copyright.
Henvisning til forhandlere af materialer til modellerne:
Rettelser: Da jeg stadig ikke er fejlfri kan rettelseslisten findes her