Sidste nyt

Man kan lave kniplebræt af flamingoplade – Så kan man vel også bruge et flamingoæg som kniplebræt…

DSC_0017
Det blev startskuddet til mit “æg-speriment”.
Der var flere udfordringer fra start af, som det første er et stykke papir fladt, og det er ægget ikke så det tog lige et par forsøg før der var helt styr på at få mønsteret til at passe i formen.

 

DSC_0008DSC_0009
Mønsteret klippet ud – Og foldet om ægget

Med første udfordring løst dukkede den næste straks op.
Hvordan får man hold på det flyvske æg mens man knipler?
Dette løste jeg ved at samle en holder bestående af mit ekstrabræt (til det runde kniplebræt), et håndklæde og et par stykker bred elastik. Og med ægget placeret heri var det bare at kniple derud af hele vejen rundt.

DSC_0002

Mit “ekstrastykke”til det runde bræt

DSC_0003

En lille flamingoplade, et håndklæde og et par elastikker

DSC_0004

Den samlede “holder” til ægget

DSC_0011

Ægget holdes fast med elastikkerne som lægges over et par nåle

DSC_0010

Klar til start

Så skulle der bare kniples der ud af. Da jeg kniplede det første forsøg sad jeg fra start af pænt og trykkede nåle ned… Der gik bare ikke ret lang tid før der ikke var plads til flere nåle inde i ægget så de efterfølgende fik nogle kortere nåle og de fik lov til at sidde ude!

DSC_0012

Det færdig kniplede æg – og ja det ligner mest af alt et pindsvin

Så blev det tid til at få ægget stivet. Jeg har erfaring for at stivelse og flamingo ikke har det for godt med hinanden og valgte derfor at bruge et andet æg som “indmad” da det blev tid til at stive. Dette æg pakkede jeg ind i husholdningsfilm først. Når jeg valgte at skifte ægget ud kunne jeg i samme arbejdsgang få min knipling vendt så vrangen kom indad.
Så forsigtigt af det ene æg, over på det andet og sættes fast i toppen med nåle svarende til mine oprindelig star/slut nåle.

DSC_0013

Klar til at blive stivet

DSC_0014

Syet sammen i toppen og klar til pynt

Det grundigt stivede æg blev pillet forsigtigt af, enderne klippet tæt af og det blev syet sammen i toppen.

DSC_0018

Det færdige æg med bånd

Ægget her er kniplet med rosen bund hele vejen rundt så jeg kunne trække et organzabånd igennem. Så jo man kan godt kniple på et flamingo æg!

“Kan man kniple en bil?”
Ja hvorfor ikke! Min svigersøn fik spurgt om jeg mon kunne kniple en bil, og den udfordring kunne jeg ikke lade ligge.

Jeg fik fremskaffet et billed af drømmebilen, og fik tegnet konturerne op så jeg havde noget at kniple efter.

Mustang 034 Mustang
Og så var det bare med at få tråd på en masse par og igang med firfletninger, og lærredsslag.

Jeg startede med alle mindre detaljer som vinduesviskere, lygter o.s.v. så jeg senere kunne kniple henover disse når selve bilen skulle laves, og hækle fast hist og her efter behov så de små ting blev på deres pladser. Skygger og konturer på bilen fremhævede jeg ved at bruge enkelte tråde i en mørkere farve, og ved regulering af antal af par undervejs.
Som det ses gav det en masse ender, de blev bundet af og stivet så tror jeg godt det kan holde bag glas og ramme.

20141215_131656

Og ja man kan godt kniple en bil – om ikke andet så et billed af en, det er åbenbart kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan kniple!
DSC_0237