Mine mønstre

Herunder kan du downloade et komplet mønsterkatalog for 2018

Mønsterkatalog 2018

Jeg bruger rigtig meget tid på at udtænke nye ideer og designs, få dem tegnet og kniplet.
På siderne her kan alle mine mønstre ses. Alle mønstre indeholder både prikkebrev, farvelagte arbejdstegninger og de bemærkninger jeg har fundet nødvendige for at selv mindre garvede kniplere skulle have en god mulighed for at kaste sig over arbejdet.

Jeg har bevidst valgt, at lave mine mønstre på hvidt papir og i størrelse A4.

Det betyder, at du selv kan kopiere dit prikkebrev på ønsket papirfarve og kvalitet. Det giver desværre også købere mulighed for at lave pæne kopier til andre. Men jeg håber, at den aktivitet vil være i meget begrænset omfang, da jeg har prioriteret dit behov som køber højere end min egen copyright.

Ved bestilling fremsendes mønstrene som udgangspunkt vedhæftet en mail. Ønsker man at modtage med post, bedes dette anført tydeligt i bestillingsmailen. Hvis der vælges post lægges der porto til prisen.

Jeg sælger ikke tråd og tilbehør som standard. Det kan ske jeg har noget tilbehør med på messerne, men det er ikke lagervare.
De fleste typer af tråd som jeg bruger i mine modeller kan findes hos Hedens Hørgarn.

Mønstre bestilles ved at sende en mail til: kontakt@birkely-kniplinger.dk
I mailen  anføres: mønsterets navn, ønsket forsendelsesmetode, samt dit navn og den adresse der skal bruges for at sende.