DSC_0101 DSC_0102Når man knipler kan man have to gode grunde til at have en god taske til sine kniplebrætter.
1. Det er både lettere og mere skånsomt at transportere dem ud af huset
2. De kan opbevares godt beskyttet for støv og andet skidt når de ikke er i brug eller arbejdet hviler

Forberedelser:

Mål bredde, dybde, omkreds og højde på brættet.

valse med mål forfra valse med mål siden

I det følgende tager jeg i eksemplerne udgangspunkt i brættet på billedet.

Beregning af stofforbrug:
Hvis dit bræt er under 65 cm i bredden skal du bruge:

(Dybden + 5 cm) + (højden + 5 cm)+(højden + 4 cm)+ 20 cm

Det vil sige at jeg til mit bræt skal bruge: (37 cm +5 cm)+(11 cm +6 cm)+(11 cm+4 cm)+20 cm, i alt 94 cm. Og for at være på den sikre side ville jeg nok vælge at købe 1,10 m. Denne beregning giver hanke der er ca 64 cm lange. Ønskes der mere hank skal der bruges 10 cm mere.

Hvis dit bræt er bredere end 65 cm skal der bruges:
2 x (Dybden + 5 cm) + (højden + 5 cm)+(højden + 4 cm)+ 20 cm

Materialeforbrug:

  • Stof. Helst af en kraftig kvalitet, jeg har brugt imiteret skind, da det er rimelig vandtæt. Man kan også bruge cowboystof, møbelstof o.l. (i mit eksempel 1,1 m)
  • Lærredsstof, hvis der ønskes for i tasken (i mit eksempel 0,9 m)
  • 3 m gjordbånd (2,5 cm bred), til hankene
  • 2 kraftige lynlåse. Den samlede længde skal svare til mindst halvdelen af brættes omkreds. (jeg har lynlås i ¾ af omkredsen altså 2 stk a 60 cm)
  • Mønsterpapir eller brunt indpakningspapir til mønster

Klipning:

Tegn brættets omrids op på papir og klip det ud 2 cm fra stregen på ydersiden. Hjørnerene på den lige side rundes lidt af.

Der skal klippes:

For- og bagside:                          klip 2 dele efter det optegnede mønster

Sidestykke bund:                       Klip 1 del i  kniplebrættets højde + 6 cm x omkredsen – lynlåsenes                                                       samlede længde + 2 cm.
(11 cm + 6 cm = 17 cm bred, 160 cm – 120 cm + 2 cm = 42 cm lang)

Sidestykke ved lynlåse:           Klip 2 dele i halvdelen af kniplebrættets højde + 2 cm i lynlåsenes                                                        samlede længde + 2 cm
(5,5 cm + 2 cm = 7,5 cm bred,120 cm + 2 cm = 122 cm lang)

Hanke:                                        Klip 2 dele 10 cm i stoffets fulde bredde.

Hvis der ønskes for i tasken klippes alle dele undtagen hankene ligeledes i lærred.

Klippeplan taske

 

Syning:

  • Fold stoffet til hankene om gjordbåndet og sy det fast.
  • Sy hankene fast på for- og bagsiden. Jeg har 18 cm mellem hankenes indersider i toppen. Der skal IKKE sys til kanten i toppen, da der skal efter lades plads til at sy kanten fast, så stop ca 10 cm fra den lige kant.
  • Sy de to lynlåse på et sidestykke med åbningerne mod hinanden midt på.
  • Sy det andet sidestykke på modsatte side af lynlåsene, Således at der er et samlet stykke med lynlåsene mellem.
  • Sy bundens sidestykke og lynlåssiderne sammen til en ring.
  • Markér midten i top og bund på for- og bagstykke. Marker ligeledes midten af bundsidestykket.
  • Sy kanten fast til forsiden så midtermarkeringerne passer sammen. Lynlåsene mødes i midt top.
  • Luk lynlåsen lidt op og sy bagsiden fast til sidestykkerne på samme måde.
  • Vend tasken rundt og sy de 10 cm af hankene som ikke blev syet i første omgang
  • Hvis der ønskes for i tasken sys det på samme måde, dog uden lynlåse og hanke.
    Husk at bukke sømrummet, hvor lynlåsen sidder på tasken om på vrangen og sy de smalle stykker fast til bundens sidestykke med afstand mellem dem svarende til lynlåsens bredde.
  • Placer foret i tasken med vrangen ud mod tasken og sy det fast langs lynlåskanten.

Hvis man ønsker at pynte tasken med kniplinger eller andet godt kan dette med fordel monteres på forsiden inden tasken sys sammen.

Jeg har valgt at gøre min taske lidt ekstra personlig og pyntet med kniplede kniplepinde. Mønster til disse kommer snart.

God fornøjelse