Når man knipler arbejdes der altid med par (lige med undtagelse af indlægstråd som godt kan være enkeltpinde).
Derfor starter de også ud som par.

Som tommelfingerregel bruges der tråd svarende til 3 gange arbejdets længde pr pind, (ved gangpar gerne mere). Da der arbejdes med par måles der et stykke på 6 gange arbejdets længde op. Midten findes og holdes fast på en nål med et lærkeøje.

Lærkeøje

Nu hvor der er styr på midten af tråden skal her ende vindes på hver sin pind.
Start med at sætte enden fast på pinden med et lærkeøje eller gør som vist på billederne herunder.
Herefter holdes pinden i højre hånd og tråden vindes på mens pinden bevæges med uret (set fra højre).

Det er en god ide at holde tråden godt stram mens der vindes så den ligger godt fast på pinden.
Det er vigtigt at tråden er vundet den rigtig vej på pinden ellers virker den løbeknude der nu skal låses med ikke, med mindre den også spejlvendes.

Løbeknuden
Hvis tråden ikke bare skal løbe af pinden igen skal der låses med en løbeknude.

.OBS. Hvis tråden løber er låsen ikke lavet rigtigt.

Gentag med den anden pind fra modsat ende. Det var så et par.

Når der kniples kommer det et tidspunkt hvor tråden bliver for kort og skal øges. Takket være løbeknudens egenskaber gøres det let på denne måde. Hold igen på tråden så der ikke rykkes unødigt i kniplingen og drej pinden med uret mod dig selv mens der trækkes forsigtig ind mod dig selv.

lås7
Når tråden skal øges, holdes der igen på tråden og pinden drejes med uret mod dig selv.