Prikkebrev Arbejdstegning1

Et kniplemønster består af 2 dele: prikkebrev (til venstre) og arbejdstegning (til højre).

Prikkebrev:

Prikkebrevet er den del man knipler på.  Som navnet siger, består det af en masse prikker som viser hvor der skal sættes nåle.  På nogle prikkebreve er der desuden indtegnet hjælpestreger for at lette arbejdet lidt.

Klargøring: Inden prikkebrevet tages i brug kan det være en fordel at kopiere det over på farvet papir/karton hvis muligt. Vær opmærksom på at nogle kopimaskiner ændrer lidt på størrelsen på en kopi! Her er det så vigtigt at nævne at der selvfølgelig er copyright på kniplemønstre, som på meget andet og det derfor selvfølgelig kun er til eget brug man laver disse kopier.

Mange prikkebreve er allerede trykt på farvet karton når man køber dem for at forhindre kopiering, og det betyder desværre også, at man heller ikke kan lave en ekstra kopi til eget brug af ret god kvalitet.

Når man vælger papirfarve er det er fordel at vælge en anden farve end den der skal kniples i da trådene så er lettere at se når der arbejdes. Hvis den færdigt knipling skal stives skal prikkebrevet beklædes med plastfolie eller lamineres. En mat folie/laminering er klart at foretrække da det kun giver et begrænset genskin fra arbejdslyset når man knipler.

Hvis ikke kniplingen skal stives er det ikke bydende nødvendigt at bruge folie, men jeg vil klart anbefale at man gør det alligevel, da nålene står mere stabilt og prikkebrevet kan bruges flere gange.
Hvis ikke prikkebrevet er trykt på karton eller lamineres så husk at lægge karton under inden der kniples, så prikkebrevet ikke rykkes i stykker når der trækkes i trådene. Det hjælper også med at stabilisere nålene.

Jeg laminerer alle mine mønstre, på nær dem der skal på valsebræt (de bliver desværre for stive til at kunne bukkes omkring mine valser).

Når der er gjort klar prikker jeg altid for på prikkebrevet inden jeg begynder at kniple. Så er prikkerne lettere at finde med nålene når der kniples og resultatet bliver ofte mere præcist, da det er lettere at se prikkerne uden trådene.

Der findes forskellige typer prikkenåle til dette formål. Jeg bruger en gammel stiftblyant 0,9 mm, som jeg har sat en almindelig synål i, i stedet for blyantsstift, og det fungerer fint.

Jeg prikker aldrig direkte på mine kniplebrætter, men bruger i stedet et stykke flamingo jeg havde til overs da jeg havde lavet nogle brætter. Derved skåner jeg indmaden i mine kniplebrætter.

For at lette prikningen har jeg lavet mig nogle ”prikkeunderlag”. De er lavet ved at rive stearinlys ud mellem 2 stykker bagepapir eller frysepapir og smelte det til et tyndt lag med et strygejern. Det hjælper ved at smøre nålen så den glider lettere. Men pas på stearinen ikke løber ud i enderne under strygningen.

Nu er prikkebrevet klar til at blive sat på kniplebrættet. Husk at vælge et bræt at passende størrelse så der er god plads til at arbejde på. Hellere et for stort bræt end et for lille.

Arbejdstegningen:

Arbejdstegningen er det der viser hvad der skal foregå mellem prikkerne på prikkebrevet, og det er derfor en mindst ligeså vigtig del af det samlede mønster som prikkebrevet. Arbejdstegningen er ofte forstørret lidt i forhold til prikningen for at lette læsningen, og er derfor ikke egnet til at kniple direkte på! med mindre andet står anført i mønsteret.

Man kan komme ud for mønstre hvor arbejdstegningen er erstattet med en kort beskrivelse af hvilke slag der skal bruges hvor på kniplingen, eller en arbejdstegning i sort/hvid.

Nyere mønstre er ofte tegnet på computer og i farver. Her benyttes som regel standartfarver og symboler til betegnelse for de forskellige slag.

De mest almindelige er:

Blå/lilla:             Lærredsslag

Grøn:                 Halvslag/enkeltslag

Rød:                   Helslag/dobbeltslag

Der er regel en oversigt sammen med mønsteret, hvis der er brugt yderligere symboler.

Der findes også en god oversigt på www.knipling-i-danmark.dk under ”Tips og ideer”.

På arbejdstegningen repræsenterer hver streg et pars forløb gennem mønsteret og ved hvert kryds laves et slag med de pågældende par af den type der passer til stregfarven.

Hvis man får anskaffet sig et mønster, hvor arbejdstegningen er i sort/hvid, kan det være en hjælp at tage et par farveblyanter/tusser og bruge den tid det tager på at tegne den op i farver. Dette letter ikke alene læsningen af arbejdstegningen, men tricket kan også hjælpe på forståelsen af mønsteret.