“Værktøj”

Kniplepinde

Kniplepinde fås i mange forskellige former, farver og materialer, og det er en smagssag hvilken type man foretrækker at arbejde med.

DSC_0232 DSC_0233

Personligt er jeg stor tilhænger af at pindene på et arbejde er ensartede i formen, så synes jeg de ligger bedst i fingrene. Pinden med krogen i toppen (længst til højre på billedet) er en specialpind til metaltråd. Krogen forhindrer at tråden løber af pinden, hvilket metaltråd rigtig gerne vil.

Anskaffelse af kniplepinde:

Kniplepinde kan sagtens købes brugt. Brugtprisen på almindelig standardpinde ligger på omkring 2 kr pr pind.
Til sammenligning kan nye pinde erhverves til 2,75 kr hos HI Drej.

Når jeg køber pinde har jeg gjort det til en vane at starte med at slibe og lakere dem inden de tages i brug. Er det brugte pinde vaskes de først grundigt med grundrens. Pindene bliver uundgåeligt snavsede ved brug!

Ofte vil pindene blive ru af denne behandling, da de ikke alle er lakeret lige godt. Derfor sliber jeg pindene glatte med en finkornet slibesvamp, hvorefter jeg giver dem to lag mat skibslak fra Juncker, med slibning imellem hvis de bliver ru efter første lag. Når pindene er lakeret skal de naturligvis tørre. Til det formål har jeg brugt metal papirclips, som jeg har foldet lidt ud. Så kan de bruges til ophæng på tørrestativet.
510

Hvis man ønsker pinde i forskellige farver, behøver man ikke gå ud og investere i pinde i dyre træsorter eller lignende. Jeg har selv farvet mine sorte pinde, de er blevet bejdset med sort bejdse og derefter lakeret. Så lidt maling inden lakken kan gøre det.

Det tager selvfølgelig noget tid at gøre alt dette, men til gengæld har jeg bagefter nogle kniplepinde som er dejlig glatte at holde på og som kan tåle en afvaskning ved behov.

Der kan også gå lidt sport i dekoration af pindene. Jeg arvede en del meget slidte og medtagne pinde på et tidspunkt, og hvis ikke de skulle kasseres måtte der gøres noget. Det blev der også!

Pindene blev marmoreret med terpentinbaseret maling dryppet i vand. (Samme teknik som også bruges til lakering af negle.) Afslutningsvis fik de to lag lak.

Nåle

En af de større opstartsudgifter er helt klart nålene. Man kan sagtens købe billige knappenåle, men så er kvaliteten ofte også derefter, og det er ikke rart hvis hver 3. nål man får fat i er uden spids. Dels ødelægger det hurtigt en flamingoplade og dels gør det altså ondt i fingrene efter noget tid.

Så gør dig selv den tjeneste at købe nogle ordentlige nåle fra start af og vær helt sikker på at de er rustfrie hvis de skal bruges til en knipling der skal stives, ellers risikerer man rustpletter på kniplingen!

Jeg bruger selv 3 forskellige nåltyper alt efter hvad jeg laver.
Nåle

  1. Nipsenåle (dem mange vil kalde almindelig knappenåle) til arbejder med tykkere garntyper.
  2. Silkenåle til almindelige kniplinger i tyndere garntyper som skal stives.
  3. Knappenåle med lille farvet hoved til kniplinger på valse med tyndt garn, da disse er lidt letter at få fat i når nålene skal flyttes.
  4. En fin broderinål uden spids til sammensyning.
  5. Krumnål til at sy ender ind med inden kniplingen tages af brættet.

Man skal være opmærksom på at nålene efterlader huller i kniplingen. Disse huller er en del af kniplingens færdige udtryk, og derfor er det ikke helt uden betydning hvor tykke nålene er. Resultatet bliver pænest hvis tråd og nåletykkelse passer sammen. Så hvis man kaster sig over de fine tønderkniplinger, skal man huske at der skal bruge specialnåle som er meget fine!

DSC_0254

Prikkenål og “nåleskål”

Sammen med nålene vil jeg lige nævne et par ekstra ting, som for mig er uundværlig, når jeg knipler
Min magnetiske ”nåleskål” (købt hos Stof og Stil for 30 kr.) er bare fantastisk til at holde styr på nålene med. Og skulle man være uheldig at tabe en nål eller 2 ned i kniplingen kan den også fange dem til en, så slut med løse nåle alle vegne.
Stiftblyanten på billedet har fået sin blyantsstift erstattet med en almindelig synål. Den bruger jeg når jeg prikker for på mine mønstre.

Andre redskaber

DSC_0258

Nedputter/koben, en god lille saks, en ispind med huller

Hen ad vejen opdager man nogle redskaber som bliver nærmest uundværlige når man knipler.

Nedputter/koben
For mig er min nedputter/koben et af disse redskaber. For at sikre et pænt jævnt mønster når man knipler skal nålene sættes godt fast, og hvis de skal blive i til arbejdet er færdigt skal de helst presses helt ned. Det kan godt blive lidt hårdt for fingrene i længden, og jeg kan ikke finde ud af at arbejde med fingerbøl på. Det er så her min nedputter redder mig gang på gang. Og så redder den mig igen når jeg er færdig med arbejdet og skal have alle nålene op igen for så er det bare at vende den om og bruge det lille koben.
Den kan købes hos Hedens Hørgarn for 53 kr

Saks
Noget man slet ikke kan undvære er en god lille spids og skarp saks, for enderne skal jo klippes af til slut.

Ispinden
Ispinden vil jeg også nødig undvære når jeg starter op med åbne par. Så bruger jeg den til at holde trådene fra de passive par på plads. (mere om det et andet sted på siden)

Hæklenåle

DSC_0267

To typer fine hæklenåle, den gule er en opmaskernål

Det sker at der skal hækles sammen undervejs i en knipling. Til det formål bruges en fin hæklenål str. 0,6 eller 0,75. Der findes også andre modeller til dette. På billedet er det en opmaskenål. Den har en lille modhage som lukker om tråden, så det er lettere at trække den igennem.

Holdere

Pindeholdere er nærmest ligeså nødvendige når man knipler som pindene er det.

Når man først er i gang med en knipling har man rask væk mange pinde at holde styr på, og det er vigtigt at de beholder deres plads i rækkefølgen! Derfor pindeholdere.

DSC_0296

1. Trægaffel, 2. Metalholder med fjeder, 3 Hæklede hulbånd

Pindeholdere findes i flere forskellige udformninger.

Holdere af træ:
Disse holdere er gaffelformede og fås både med og uden nål i enden.
Holderen bruges ved at skubbe pindene ind mellem gaflens tænder, hvilket med lidt øvelse kan gøres med en hel stribe pinde på en gang.
Hvis pindene skal sikres til transport eller hvile i længere tid kan den åbne ende lukkes med en stor sikkerhedsnål.
Denne type holdere bruger jeg mest til båndkniplinger, da pindene kun kan tages i brug fra en side, hvis ikke man skal have dem alle ud.
Holderne kan bl.a. købes hos HI Drej

Holdere af metal med fjeder:
Disse holdere er en moderne udforming af holderne af træ. Holderne lukkes ved at “proppen” i ende sættes fast på pinden og fjederen derved holder pindene på plads. Denne type holder bliver dog aldrig min favorit, da jeg synes de kan være lidt svære at lukke uden pindene hopper over hinanden.

Stropper/Hulbånd:
Disse holdere ses i mange forskellige typer, men fælles for dem alle er at hver pind puttes i et hul i båndet. De er enkle i brug og med lidt træning tager det ingen tid at stroppe pindene op. Stroppens store fordel ligger i at man ikke kun kan bruge pindene fra den ene ende.

Som bånd kan bruges knaphulselastik eller hæklede bånd med huller.

Jeg har selv hæklet mine af bomuldsgarn. Jeg har lavet dem i flere længder, men mine favoritter er dem jeg har med 10 eller 12 huller i. De 12 huller passer ofte rigtig godt til torchonknipling.

Opskrift på holder med 10 huller:

Bomuldsgarn (8/8) og hæklenål nr 3½

Hækl 24 lm,

  1. række: vend og 1 fm i 2. lm fra nålen fortsæt med fm rækken ud.
  2. række: vend lav 2 lm, lav en stgm i 2. fm fra nålen, en lm, spring en fm over og lav en stgm i den efterfølgende fm, gentag rækken ud og slut af med stgm i de sidste 2 fm.
  3. række: vend og lav 1 lm, lav en fm i 2. stgm fra nålen. Fortsæt rækken ud med fm i alle masker.
  4. Bryd garnet og hæft enderne.

Hvis der ønskes bånd med flere huller startes der blot med 2 lm ekstra pr. ekstra hul.
holderdiagram

De ekstra stangmasker i enderne giver en fast kant som kan bruges til at sætte nåle i så holderen kan sættes fast på brættet.